Har din iPhone været ude for et uheld, kan det være, at den har brug for reparation. Skærmen kan være revnet, du kan have tabt den i en vandpyt eller batteriet dør ud hurtigt. Men der ofte ting, du selv kan prøve, inden du sender din telefon til en iPhone reparation.
Hvis du gerne vil udskyde reparationen til næste måned eller bare vil have lidt fif, inden uheldet indtræffer, er denne guide til dig.
Vi samler her de 3 mest almindelige uheld:
1. Ødelagt skærm på iPhone
Har du tabt din iPhone på gaden eller en anden hård overflade, kan skærmen revne eller blive ødelagt. De nyere modeller er efterhånden blevet ganske standhaftige, men uheld sker.
Når skærmen går i stykker, ser man typisk, at stedet hvor telefonen først kommer i kontakt med den hårde overflade, tager størstedelen af slaget. Det er der hvor revnerne samler sig, og ligner ofte et spindelvæv. De mange revner kan gøre det svært at bruge apps eller knapper, der er i det område af skærmen.
Det kan du gøre selv ved en revnet skærm
Touchskærmen på en iPhone fungerer stadig, selvom det yderste lag glas er krakeleret. Du kan derfor ofte bruge telefonen efterfølgende, selvom det kræver lidt indsats og ekstra tid.
Hvis revnen betyder, at du ikke kan bruge bestemte funktioner, kan du tænde for Assistive Touch. Assistive Touch er et hjælpeprogram i iOS, der er specifikt designet til, hvis du ikke har let ved at bruge bestemte sider af skærmen.
Med Assistive Touch kan du blandt andet skifte mellem apps, rotere din skærm, få adgang til dit kontrolcenter m.m.
Du slår Assistive Touch til ved at:
- Tryk på appen “Indstillinger”
- Gå ind i “Tilgængelighed”
- Gå ind i “AssistiveTouch”
- Tænd for “AssistiveTouch”
Reparation
Skal din iPhone til reparation, vil vi typisk udskifte det yderste glas. Det er en meget almen reparation, som ikke tager meget tid. Herefter vil den være så god som ny.
Hvis du i fremtiden gerne vil undgå en ødelagt skærm, bør du investere i et panserglas og et stødabsorberende cover.
2. Væske- eller vandskade
Er din iPhone blevet våd, fordi du tabte den i toilettet, blev fanget i et regnskyl eller kom til at vælte kaffe udover din telefon? Bare rolig, der er hjælp at hente.
iPhones bliver mere og mere vandtætte. Men et stykke elektronik med fysiske taster, højttalere samt mikrofoner kan dog sjældent være 100% vandtætte.
Det kan du gøre selv ved en vandskadet iPhone
Hvis din iPhone er blevet våd, er det første du skal gøre at tørre den. Har du tabt den i vand, skal du fiske den op, og hvis den er tilsølet af regn, skal du tørre den af.
Vigtigst af alt, skal du slukke den. Det gør, at telefonen ikke kan kortslutte, hvis vandet er kommet ind i telefonen.
Når du har gjort det, skal du lægge din iPhone et tørt sted, hvor den kan få rigelig med frisk luft. Det kunne eksempelvis være i din vindueskarm eller på en høj bogreol. Det er bedst at lægge den i indirekte sollys – ellers kan du nemlig risikere, at den overopheder.
Du kan eventuelt lægge den på et håndklæde og sørge for, at mobilen har en let hældning. Så har de sidste vanddråber nemmere ved at komme ud.
- Få iPhonen ud af vand
- Sluk den
- Tør telefonens overflade
- Læg din iPhone et tørt, skyggerigt sted med en gennemstrøm af frisk luft
Reparation
Når du sender din iPhone til reparation for en væske- eller vandskade, vil vi slukke telefonen og tørre indmaden. Vi vil enten rense eller udskifte de dele, der er rustet.
Fordi vandskader ofte kræver mikrolodning, er dette en af de få reparationer, der tager mere end 20 minutter.
Kan telefonen ikke reddes, vil vi hjælpe dig med at finde en ny.
3. Svagt batteri
Slukker din iPhone uventet eller oplever du, at strømmen løber ud hurtigere end den plejer, ligger fejlen højst sandsynligt i batteriet.
Apple bruger litiumbatteri i deres iPhone. De er langtlevende og robuste batterier, men fordi de fleste aldrig slukker deres telefon og den gennemsnitlige dansker tjekker sin mobil hvert syvende minut, vil de uundgåeligt miste styrke.
Det kan du gøre selv ved et svagt batteri
Et svagt batteri, der hurtigt mister sin ladning, skal som regel udskiftes.
Inden du sender din iPhone til reparation, kan du gøre to ting, som kan forlænge levetiden: Sætte den på energibesparende funktion og tjekke din batteritilstand.
For det første, kan du slå den energibesparende funktion til, skal du:
- Klik på “Indstillinger”
- “Gå ind i “Batteri”
- Slå “Energibesparende funktion” til
Når energibesparelse er slået til, slukker bestemte automatiske funktioner. Din telefon vil ikke hente e-mails i baggrunden lige så ofte; du kan ikke bruge Siri og automatiske overførsler såsom podcasts vil ikke blive hentet. Derudover fjerner funktionen også visse visuelle effekter.
Herudover kan du tjekke dit batteritilstand.
Det gør du ved at:
- Klik på “Indstillinger”
- Gå ind i “Batteri”
- Tryk på “Batteritilstand”
Her kan du se dit batteris maksimumkapacitet (hvor meget strøm, din telefon kan holde) og slå maksimal ydeevne-administrering fra. Hvis den maksimale ydeevne-administrering allerede er slået fra, er det fordi dit batteri er gået ud uventet. Det er et tegn på, at du skal overveje at udskifte dit batteri.
OBS – hvis du tænder for maksimal ydeevnekapacitet igen, efter at den automatisk er slået fra, kan det betyde, at din telefon kan slukke af sig selv igen.
Reparation
Når du sender din mobil ind til iPhone reparation hos os, vil vi oftest udskifte batteriet. Det er typisk lettere end at udbedre hvad end fejl, batteriet måtte have.
Har du brug for en iPhone reparation, skal du ikke tøve med at kontakte os. De fleste reparationer ordner vi i butikken på under 20 minutter, så du kan få din mobil tilbage inden hverdagen er omme.
Du kan enten kontakte os her på vores hjemmeside eller besøge os i en af vores mange fysiske butikker.
Har du problemer med, at din iPhone er gået i sort så læs vores indlæg: Sluk og genstart iPhone