Den lange ventetid er ovre for Android-brugere i Danmark. Efter flere års ventetid, er Android Auto nemlig endelig klar i en officiel version på det danske marked. Godt nok er Danmark et lille land, hvor de nye teknologier ikke altid bliver udrullet først, men det har alligevel overrasket mange, hvor lang tid det har taget Android Auto at blive officielt tilgængeligt i Danmark.
I december 2020 blev det nemlig annonceret, at Android Auto ville blive udrullet i 35 nye lande, herunder Danmark.
Hvad er Android Auto?
Hvis du ikke ved hvad Android Auto er, kan det forklares ganske kort. Android Auto er Googles variant af Apples Carplay. Altså en app, der giver dig nem og sikker adgang til din telefon apps via bilens informationssystem.
Det vil altså sige, at du kan bruge din bils informationssystem til navigation, opkald, musik og meget andet.
Du kan vælge at bruge touchskærmen, når du holder stille, men ellers kan betjeningen foregå via din stemme. Systemet er nemlig stemmestyret, så du kan starte navigation, skifte musik og foretage opkald uden at flytte øjnene fra vejen og hænderne fra rattet.
Hvorfor skal jeg bruge Android Auto?
Vi har nok alle prøvet at pille ved radioen, navigationen, skifte musik eller på anden måde rode med noget, der ikke har med kørslen at gøre, mens vi har kørt i bil. Men det skal nu være slut. Android Auto er nemlig et rigtig smart værktøj, som tillader dig at bruge bilens infotainment-system uden at skulle røre ved noget som helst.
Det stemmestyrede system forhindrer dig dermed i at blive distraheret fra din kørsel, så du i sidste ende er en mere sikker bilist, der hverken udsætter sig selv eller dine medbilister for unødig fare.
Hvilke biler undersøtter Android Auto i Danmark?
I og med Android Auto faktisk har eksisteret ganske længe, har alle de store bilproducenter selvfølgelig gjort deres nyere modeller klar til system. Derfor er der også over 50 bilmærker og over 500 modeller, som fungerer med Android Auto i Danmark.
Du kan se præcist hvilke mærker og modeller der understøtter brugen af Android Auto på deres hjemmeside.
Hvordan installerer jeg Android Auto i min bil?
Der er flere trin du skal igennem, inden du kan nyde Android Autos fordele i din bil
Trin 1: Kontroller din bil
- Først skal du selvfølgelig have styr på, om din bil og stereoanlæg er kompatibelt med systemet. Det kan som nævnt tjekkes på Android Autos hjemmeside.
- Når du har fået bekræftet at din bil og stereoanlæg er kompatibelt, skal du sørge for at Android Auto er tændt i din bils indstillinger. Hvis du har problemer med dette, kan du kigge i bilens manual, eller kontakte producenten.
- Tjek din infotainment-system for opdateringer. Nogle biler har først fået tilføjet Android Auto som en del af en opdateringspakke, hvorfor det kan være nødvendigt at opdatere systemet, for at få adgang til det.
Trin 2: Kontroller din mobil
- Hvis din mobil har Android 10 er du good-to-go, og behøver ikke at downloade Android Auto separat.
- Hvis du til gengæld har Android 9 eller ældre, skal du downloade appen fra Play Store.
- Før Android Auto kan fungere, skal din telefonforbindelse tillade dataoverførsler. Du kan tjekke det, ved at tilslutte din enhed via USB-kabet, og så stryger du ned fra toppen af skærmen, og klikker på beskeden fra Android-systemet. Vælg den mulighed, der muliggør filoverførsel.
Trin 3: Forbind og start
- Når du har været igennem de første to trin, er det muligt at forbinde Android Auto med din bil. Det kan gøres enten ved hjælp at et USB-kabel, eller ved hjælp af Bluetooth.
- Kontroller at Android Auto vises på skærmen.
- OBS: Selvom mange USB-kabler ligner hinanden, kan der være rigtig stor forskel på deres kvalitet. Systemet her kræver et USB-kabel af høj kvalitet, som er i stand til at understøtte dataoverførsler. Hvis du stadig har det originale kabel der fulgte med din mobil, kan du sagtens bruge dette.
Fejlfinding ved forbindelsesproblemer
Hvis du har været igennem vores guide, og stadig oplever problemer, er der en lille tjekliste du kan gå igennem for fejlfinding.
Fejlfindings-tjekliste:
- Android Auto anbefaler Android 6.0 eller nyere. Så hvis dit operativsystem er ældre end dette, kan det forklare problematikken.
- Har du opdateret appen? Husk at tjek for nye opdateringer, da ældre udgaver af appen kan være kilden til dine problemer.
- Tjek dit USB-kabel. USB-kabler har meget varierende kvalitet, og hvis du bruger et af for lav kvalitet, kan det være årsagen til, at du har problemer med tilslutte Android Auto.
Skal din Android-telefon repareres?
Hvis din Android-telefon døjer med problemer, som kræver en reparation, kan vi hjælpe dig hos Telerepair. Vi udbyder reparation af en lang række mærker, som har Android som styresystem.
Du kan nemt bestille reparationen på vores hjemmeside, eller komme ind med din telefon i en af vores fysiske butikker i Storkøbenhavn.
Der er livstidsgaranti på alle vores reparationer, så du kan trygt få reparet din mobil hos os.