Apple genbrug – sådan håndteres din brugte iPhone

Genbrug af iPhones, MacBooks og andre produkter fra Apple er blevet større og større over de seneste år.

Men hvordan genbruger man sin iPhone og andre Apple-produkter på den mest miljøvenlige måde? Og hvordan fungerer det, når du smider din gamle smartphone til genbrug?

iPhones og andre smartphones – kun 11% bliver genbrugt

Siden 2007 har Apple solgt mere end 2,2 milliard iPhones, men smartphones er blandt det elektroniske affald, der bliver genbrugt mindst. 

Kun omkring 11% af alle mobiltelefoner bliver genbrugt. Det er selvom mobiler i gennemsnit kun har en levetid på lidt over to år. Derudover bruger vi ifølge DR kun 11 kr. for hvert 1.000 kr., vi bruger på at købe nyt.

Hos Telerepair kan du købe en brugt iPhone – i samme høje kvalitet, som en direkte ud af æsken. Alle vores brugte iPhones bliver synet af en af vores erfarne teknikere. Hvis vi finder en fejl eller skade, så reparerer vi den, før vi sætter enheden til salg.

Du kan også sælge din gamle iPhone, så en ny person kan få gavn af den. Gensalg er generelt den mest miljørigtige måde at skille sig af med en iPhone.

Hvad er en iPhone lavet af?

En iPhone, og alle andre smartphones, kræver mange forskellige råstoffer for at blive skabt. I vores gennemgang beregner vi dog kun de materialer, der findes i selve telefonen. Det betyder, at vi ikke dykker ned i materialer, der ellers kan være en del af, eller gå tabt under, produktionen.

Ved at tage udgangspunkt i en 2016 analyse af materialerne i en iPhone 6 fra 911 Metallurgist kan vi nogenlunde udlede hvilke og hvor mange råmaterialer, der er blevet brugt til at lave din iPhone.

Bemærk, at Apple over årene har ændret i deres designs, så deres modeller både vejer mere og indeholder forskellige mængder af råmaterialer. I de nyere modeller har de blandt andet skiftet til en bagside i Gorilla Glass, der har en højere koncentration af aluminium.

Overordnet set, består de fleste mobiltelefoner af plastik, silicium, glas og metaller, såsom aluminium, guld, sølv, kobber, platin og tin. Derudover indeholder de også ofte sjældnere stoffer såsom indium, kobolt, tantalum, tungsten, scandium og neodym. 

De ædle metaller og sjældne stoffer er nødvendige, fordi de ofte bedre til at lede strøm eller har egenskaber, man ikke finder i andre, mere udbredte, materialer. Kobolt er for eksempel et vigtigt materiale i litium-batteri og neodym er vigtigt for magneter, som gør, at din mobil kan vibrere.

Hvor meget af mobilen kan genbruges?

Op til 85% af materialerne i din mobil kan genbruges.

Hvis du smider din gamle mobil i storskrald eller på genbrugsstationen, vil de genindvundne materialer dog ikke nødvendigvis blive brugt i nye mobiltelefoner.

Når du smider din iPhone i containeren til elektronisk affald, stiller den til storskrald eller afleverer den på genbrugspladsen, bliver den sendt videre til et specielt behandlingsanlæg. Herefter bliver den skilt ad, så vidt muligt. Når det er gjort, bliver de brugbare komponenter og råmaterialer omsmeltet eller genbrugt. Det er producentens ansvar, at deres produkter bliver bortskaffet forsvarligt. Det betyder, at Apple som regel har en kollektiv aftale med de behandlingsanlæg, så affaldet bliver håndteret i overensstemmelse med lovgivningen.

Mobilens kobber og aluminium vil ofte ende i biler og fly, hvorimod ædelmetallerne såsom guld og sølv vil blive genbrugt til smykker.

Apple genbrug eller genanvendelse?

Hvis din iPhone er i fin nok stand, vil den som oftest kunne repareres og sælges videre. Det kan også være, at flere af komponenterne kan bruges som reservedele i fremtiden. Dette kaldes også for genanvendelse.

Hvis mobilen fungerer, giver det derfor ofte bedst mening, at du sælger din mobil selv. På den måde vil du tjene lidt penge, og du sikrer, at råmaterialerne i din iPhone ikke går tabt, når den skal smeltes eller opskæres for råmateriale.

Genbrug hos Apple – demontering med Daisy

Når du sender din brugte enhed til genbrug hos Apple, vil den enten blive omsmeltet eller opskåret. Apple har også udviklet en genbrugsrobot, Daisy, der først demonterer telefonen, så der bliver spildt færre råmaterialer under processen.

Du ved dog ikke, hvilken metode som Apple vil bruge med netop din iPhone. 

Selvom Apple i april 2019 udvidede deres genbrugsprogram, kan Daisy kun demontere omkring 1,2 millioner iPhones om året. Eftersom Apple har solgt over 2.2 milliarder iPhones over de sidste tretten år, ville det tage Daisy godt og vel 1833 år at skille hver enkelt nuværende iPhone ad.

Apple har dog også besluttet, at de vil bruge mere genbrugt tin og kobolt i deres smartphones. Det tegner godt for fremtiden, fordi udvindingen af kobolt og tin både slider på miljøet og ofte sker i krigsramte eller konflikt-prægede områder såsom Congo.

Apple genbrug eller genanvendelse med Telerepair

Hvis du gerne vil fuldstændig minimere din brugte iPhones påvirkning af miljøet, kan du også sælge den til Telerepair. Det betyder, at du både vil kunne tjene penge på din gamle iPhone – og sørge for, at enten din gamle mobil, eller en andens, får forlænget sin levetid.

Hver eneste brugte iPhone vi får ind, bliver grundigt gennemgået af en af vores teknikere. Herefter reparerer vi enten enhed, så den kan få en ny ejer, eller også skiller vi den ad for at bruge de velfungerende komponenter til en ny reparation.

Hvis komponenterne ikke lever op til vores standarder, eller er for ødelagte til at fungere korrekt, vil de blive sorteret og sendt videre til en genbrugsstation, hvorefter den vil blive genbrugt på ansvarlig vis.

Har du mistet eller fået stjålet din iPhone? Læs vores indlæg omkring, hvordan du finder den med Find my iPhone.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Telerepair menu
Telerepair menu

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.