Apple lancerer nye produkter – se med 15. september

Nu kan du som Apple-fan godt glæde dig. De har netop annonceret, at de om meget kort tid viser frem af nye sager. Smartphone-giganten bruger normalt september på at løfte sløret for de nyeste iPhones, men navnet “Time Flies” antyder, at det er langt mere sandsynligt, at der er et nyt Apple Watch på trapperne. Dermed sagt er det ikke umuligt at vi får en teaser på de nye iPhones – men det er kun spekulation på dette tidspunkt.

Telerepair har allerede skrevet om at den længe ventede iPhone 12 formentlig bliver forsinket. Selv for et firma som Apple er det svært at undgå coronas hærgen. Manglende adgang til råstoffer, arbejdere og andre vigtige forsyningslinjer skaber problemer for selv de største virksomheder.

iPhone-fans må vente lidt endnu

Den brede reaktion på annonceringen af den nye remote begivenhed var en glæde over de nye iPhones. Men det amerikanske nyhedsmedie Bloomberg skriver, at eventets fokus bliver Apple Watch og iPad. De nye iPhones bliver ifølge mediet skubbet til oktober. 

Kan du ikke vente til at den danske presse samler op på nyhederne, så kan du se med live fra din stue via Apples hjemmeside. Begivenheden vil højst sandsynligt også blive streamet på både Apple TV og Youtube. 

Men hvis ikke vi får nye iPhones, hvad kan vi så glæde os til? Det er svært at sige, men vi ved allerede hvilke projekter Apple arbejder på.

iPad Air 4

Med iPad Pro i front som Apples nyeste gulddreng på tablet-markedet, så begynder de gamle iPad Airs at sygne lidt hen. Det er tiltrængt med en opdatering.

Der har længe været rygter om at der en ny iPad Air på vej, der får serienummeret 4. Rygterne lyder på, at den nye tablet kommer på markedet med en kant-til-kant skærm, USB-C opladning og muligvis Touch ID på tænd og sluk-knappen.

Priserne kommer nok til at falde et sted mellem den normale iPad og iPad Pro. 

Apple Watch 6

Det bliver kun mere og mere populært at have en lille supermaskine spændt fast om håndleddet. Smartwatches er kommet for at blive, og Apple har et nyt Apple Watch på trapperne. 

Det lyder, at designet kommer til at ligne de to forudgående udgaver af Apple Watches. Det er mere på software-fronten at vi ved vi kommer til at se nogle forandringer

Kan måle iltindholdet i dit blod

Der bliver altid gravet dybt i nye opdateringer af styresystemer. Og det viser sig, at kildekoden i iOS 14 understøtter måling af iltindhold i blodet. Derfor spekuleres det, at Apple Watch 6 kommer til at gøre dig endnu mere opmærksom på din sundhed og krop. 

Dermed udvides de helbredsmålende evner for Apples markedsledende smartwatch. Og målingen af iltindholdet kommer formentlig til at fortsætte i den tråd, med notifikationer hvis dit iltindhold i blodet bliver faretruende lavt. Rygterne lyder også, at målingen af hjerterytmen får et nøk opad i præcision

Biohackers kan også se frem til, at funktionerne for at tracke søvn og hvile bliver endnu bedre.

Hvad er rygte og hvad er sandhed?

Apple spiller kortene tæt på kroppen i denne omgang. Rygterne florerer altid vildt og voldsomt om nye produkter, men denne gang må vi vente. Og havde du glædet dig til at få fingrene i en ny iPhone, så må du nok vente lidt længere.

Men med et nyt smartwatch og nye tablets på vej, så virker det til at Apple rider videre på en bølge af uventet succes oven på coronakrisen. Telerepair kommer til at vente i spænding på de nye modeller og er allerede ved at varme fingrene op til at reparere dem. 

Verdens øjne venter spændt og bliver rettet mod Time Flies-eventet, der som sagt livestreames på Apples hjemmeside. Vil du se det nyeste nye inden for Apples skønne produkter? Så bør du også sætte kalenderen til d. 15. september fra klokken 19 af.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Telerepair menu
Telerepair menu

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.