Huawei er et kinesisk firma, der for alvor har bidt sig fast i det danske mobilmarked. Deres telefoner går ofte det ekstra skridt, og udfordrer de andre store mobilmærker såsom Apple. De har også rigtig mange modeller med mange forskellige priser og funktioner. Det kan være svært at holde styr på.
Vi har derfor lavet en grundig gennemgang af forskellen og styrkerne ved Huaweis Lite, Pro og Mate – og de bedste eksempler på hver af modellerne.
Hvad er Huawei Lite?
Lite er Huaweis prisbevidste og samtidig alsidige mobiler.
De er relativt billige, men med Huawei P10 Lite er det også blevet klart, at det kinesiske firma også er begyndt at prioritere kvalitet og holdbarhed.
Huawei P10 Lite
Huawei P10 Lite blev først annonceret i marts 2017, hvor den især blev hyldet for sin konstruktion og sit kamera.
Årsagen til at den blev fremhævet for sin konstruktion er, at den, ulig sine forgængere, er blevet lavet i aluminum frem for plastik. Det betyder, at den også er væsentlig mere standhaftig og robust end for eksempel en Huawei P9. Det produktionsvalg er også særpræget, da den er en af Huaweis billigste telefoner.
Med et 12MG bagudvendt kamera og et 8MG frontkamera, var kameraet i en Huawei P10 Lite sammenligneligt med selv en iPhone fra samme periode – selvom P10 Lite kostede et par tusinde kroner mindre.
Den prisvenlige mobiltelefon har en 5,2” skærm, som det efterhånden er blevet standard hos Huaweis mobiler. Det betyder, at man får en Full HD 1080p opløsning med en fantastisk deltajlegengivelse.
Huawei brugte også deres egen eksklusive processor, Kirin. I dette tilfælde en HiSilicon Kirin 658 octa-core processor, ledsaget af 3 GB RAM. Det giver en hurtig opstart, uden lag eller skratten, selv når du bruger flere af de tungere programmer, såsom Snapchat og andre kamera-apps.
Den egner sig også godt som arbejdstelefon, på grund af dets Dual SIM-system, hvilket tillader dig at bruge to SIM-kort. Derfor slipper du for at rende rundt med to mobiler samtidig.
Er din Huawei Lite mobil gået i stykker?
Hvis din Huawei Lite mobil har taget et par slag eller batteriet måske er kørt dødt, kan du hurtigt og nemt få den repareret hos Telerepair. Bare find din model under ‘reparationer’ og bestil tid. Vi kan typisk reparere de fleste skader på under 60 minutter.
Hvad er Huawei Pro?
Pro er en smartphone-killer. Den kan konkurrere i kvalitet med stort set enhver anden mobil. Det er uanset, om du har brug for fantastiske billeder, et fantastisk display eller et batteri med lang levetid.
Det bedste eksempel på denne type mobiler er nok Huawei P30 Pro.
Huawei P30 Pro
Huawei P30 Pro er firmaets nyeste flagskib, og et de fremhæver i al deres markedsføring. Det er forståeligt, fordi det er muligvis den bedste mobil, Huawei nogensinde har produceret. Det er især de fantastiske billeder, som Huawei P30 Pros fire kameraer kan tage, som gør forskellen.
De fire kameraer er udviklet i samarbejde med den tyske kameraproducent, Leica. Det kan mærkes. Huawei P30 Pro har fire bagudvendte kameraer, hvor den primære sensor er 40MP, og understøtter det nye SuperSpectrum RYB (Rød-Gul-Blå), hvilket tillader langt bedre detaljer, selv i svagt lys.
Den har også et 8MP periskop-kamera, der giver dig op til 5x optisk zoom. Det betyder, at billedet ikke bliver mere grynet, når du fotograferer noget langt væk, som det sker, når du bruger et almindeligt kamera med digitalt zoom.
Derudover har den en såkaldt Time-of-Flight sensor, der bruger infrarødt lys til at måle afstand og dybde, når du tager et billede. På den måde kan du få endnu bedre portrætbilleder. Du kan også bruge dets 32MP frontkamera, hvis du bare skal tage et hurtigt selfie.
Displayet er et dual-curved 6,47” OLED-display. Når det er koblet med dets Kirin 980-processor, får du et vanvittig flot billede med lav latency.
Du kan også få opbevaringsplads på op til 512GB, et mere vandtæt design end tidligere og et helt fantastisk batteriliv. I flere tests har batteriet udmærket sig ved kun at være gået ned til 70% efter en hel dags brug.
Er din Huawei Pro kommet ud for et uheld?
Uheld sker. Selv når det gælder de bedste top-of-the-line mobiler. Heldigvis kan du let og hurtigt bestille tid her på siden og få en reparation med originale reservedele. Det betyder, at når du får din Huawei Pro-mobil i hænderne, vil den fungere som ny.
Hvad er Huawei Mate?
Mate-modellerne er Huaweis bud på en “phablet”, et kryds mellem en smartphone og en tablet.
Huawei Mate 20 er et klassisk eksempel på denne slags modeller.
Huawei Mate 20
Huawei Mate 20 giver dig nok den bedste balance mellem pris og kvalitet, som du finder på mobilmarkedet i dag. Den bygger ovenpå den fremragende P20 og P20 Pro, men med mere skærm og et solidt kamera.
Displayet er et stort 6,39” tommer QHD-skærm, der egner sig godt til spil og film. Skærmen understøtter HDR10 (High Dynamic Range), hvilket giver dig lysere hvide farver og mørkere sorte farver.
Det har tre kameraer. Et med en 40MP vidvinkelobjektiv kameralinse, en teleobjektivlinse på 8MP og en ultra-bred 16MP sensor. Med den sidste kan du tage endnu vildere landskabsbilleder og fællesbilleder.
Den kan endda oplade andre mobiltelefoner via Qi-charging. Selvfølgelig kan du også bruge en helt almindelig Huawei oplader.
Alt i alt, har den endnu bedre specifikationer end de fleste af dens konkurrenter.
Er din Huawei Mate blevet beskadiget?
Mobiltelefoner, tablets og selv “phablets” får vandskader, skærme flækker og batterier bliver ophedet. Når du får dine devices repareret hos Telerepair giver vi dig derfor en 100% prisgaranti.