Vil du gerne passe godt på din alt fra din helt nye smartphone til din brugte iPhone? Så er skærmbeskyttelse en af de smarteste og nemmeste løsninger på markedet.
Smartphones har været med til at revolutionere den måde, som vi er i kontakt med hinanden på.
Derfor har de fleste af os også vænnet os til altid at have vores smartphone lige ved hånden. Vi bruger den til så mange ting, at det er rigtig svært at undvære den. Så det er både besværligt og enormt irriterende, hvis skærmen på den går i stykker. Og det er her, at beskyttelsesglas kommer ind i billedet.
Quiz Maker – powered by Riddle
Hvad er skærmbeskyttelse?
Skærmbeskyttelse er hærdet glas, som er designet til at passe ovenpå skærmen til en smartphone. Der findes forskellige leverandører og designs, men grundlæggende har de alle den samme effekt.
Det hærdede glas fungerer nemlig som effektiv skærmbeskyttelse.
På den måde er der mindre risiko for, at det sarte glas på skærmen bliver ødelagt. Det beskytter blandt andet mod:
- Ridser og revner, hvis du taber telefonen
- Skrammer fra de andre ting i din taske – f.eks. nøgler eller smykker
- Dråber eller mindre vandsprøjt – f.eks. fra regn
Hvordan fungerer det?
De fleste glas til skærmbeskyttelse er designet med en klæbende side. Når du monterer glasset, sætter du den klæbende side fast på skærmen af din smartphone. Det er vigtigt, at skærmen er ren og fri for støv, før du sætter glasset på.
Når din skræmbeskyttelse er sat rigtigt på, fungerer det som en barriere mellem telefonens skærm og alle hårde eller skarpe overflader og kanter. Fordi mange glas er 0,3-0,5 millimeter tykke – nogle endda tykkere end det – beskytter glasset ikke bare skærmens overflade. Det beskytter også mod brud eller revner, som kan ødelægge touch-funktionen.
Sådan skifter du selv din skærmbeskyttelse
Din skærmbeskyttelse tager altså imod alt det slid, som ellers ville gå ud over skærmen på din smartphone. Derfor kan det hen ad vejen godt komme til at mindre pænt ud, og du kan få lyst til at skifte det ud.
Det klæbende materiale er designet til ikke at blive siddende på skærmens overflade, når glasset bliver fjernet. Du kan med fordel tørre skærmen af, inden du sætter det nye glas på, men det burde ikke udgøre et problem.
Heldigvis er det nemt at skifte glasset, hvis du ved, hvad du laver. Men hvis du gerne vil have det absolut bedste resultat, så kan det være en god idé at bestille en montering hos os.
Få dit beskyttelsesglas installeret hos Telerepair
De billige glas til skærmbeskyttelse er ikke nødvendigvis de bedste.
Omvendt er det heller ikke sikkert, at du får det bedste glas ved at kaste en masse penge efter produktet. Det vigtigste er faktisk, at du køber et glas, der passer til din smartphone. En iPhone X skal for eksempel ikke bruge samme type glas som en iPhone 6.
Hos Telerepair kan du altid få installeret et beskyttelsesglas på din telefon. Vi har glas til alle Apples modeller. Du kan enten vælge et Full Frame-glas eller et almindeligt beskyttelsesglas.
Du kan også tilvælge beskyttelsesglas, når du køber en brugt iPhone hos os.
Hvorfor bruge skærmbeskyttelse?
Det kan virke lidt underligt at skulle beskytte glasset på din telefons skærm med endnu mere glas. Og det kan også virke besværligt at skulle købe og montere glasset på din smartphone.
Men der er flere rigtig gode grunde til, at det er smart at investere tid og penge i.
For imens små ridser og skrammer i skærmen bare er irriterende ud fra et æstetisk synspunkt, så kan større brud og skader gøre det umuligt at bruge din telefon. Blandt andet ved at gøre det svært at se, hvad der sker på skærmen. Eller som allerede nævnt ved at ødelægge den helt essentielle touch-funktion.
Med beskyttelsesglas skal der rigtig meget til, før din skærm får slemme skader. Og det kan spare dig for en masse penge i længden.
Skærmreparationer koster mere end et beskyttelsesglas
Et beskyttelsesglas koster et par hundrede kroner mindre end en udskiftning af din skærm. Hvis du er typen som har det med at tabe eller ridse din smartphone, så er du helt klar over dette.
Et pbeskyttelsesglas er en engangsinvestering.
Det kan for det meste holde til rigtig meget slid, før det skal skiftes ud. På den måde forlænger du din skærms levetid, og kan gemme reparationspengene til, når din telefon virkelig trænger til at blive lavet.
Skærmbeskyttelse til både nye og brugte iPhones
Rigtig mange mennesker kan godt lide iPhones, fordi designet og styresystemet er lækkert og nemt at bruge. Men de fleste ejere af smartphones ved, at det flotte design med de følsomme skærme også er produktets akilleshæl. Disse skærme bliver også mere udsat – og kan derfor gå i stykker.
For dig, som gerne vil passe lidt ekstra på din iPhone, er beskyttelsesglas derfor en rigtig god løsning. Det beskytter nemlig den vigtigste og mest sarte del af telefonen.
Om skærmbeskyttelse og brugte iPhones
For hver ny model af iPhone bliver skærmen en lille smule større. Det er i hvert fald en generel udvikling, som vi har set igennem årene.
Hvis du vælger at købe en brugt iPhone med en lidt mindre skærm end de nyere modeller, kan du måske blive fristet til at tro, at skærmbeskyttelse ikke er så vigtigt. Men en mindre skærm kan sagtens få ridser eller gå i stykker – og så står du med det samme problem, som ved en spritny telefon.
Fordele og ulemper ved skærmbeskyttelse
I denne artikel har vi fortalt om hvad skærmbeskyttelse eller beskyttelsesglas er, og hvorfor de er gode at bruge. Men inden du vælger at investere i et, skal du selvfølgelig være helt klar over, at der både er fordele og ulemper ved produktet.
Lad os kigge på fordelene først:
- Det dækker hele skærmen – derfor beskytter det både mod brug og ridser
- Det er tyndt og ødelægger ikke touch-funktionen. Når det er rigtig monteret lægger du derfor ikke mærke til det, når du bruger din telefon
- Det holder længe og er nemt at skifte ud
Og lad os så se på, hvad ulemperne ved denne type af skærmbeskyttelse kan være:
- Det kan være svære at montere, så du helt undgår luftbobler eller skævheder
- Det beskytter kun skærmen. Det vil sige, at bagsiden af din smartphone stadig kan få ridser og skrammer
Teknologierne inden for beskyttelse af skærme udvikler sig hele tiden, men beskyttelsesglas står stadig tilbage som en af de absolut mest effektive løsninger til smartphones. Flere steder kan du også købe et som er udviklet til tablets, men de er ikke helt så normale. Hvis du til gengæld har brug for mere generel skærmbeskyttelse eller et supplement til glasset, er det godt at tænke i alternativer.
Alternative former for skærmbeskyttelse
Der findes nemlig masser af smarte løsninger derude. Disse løsninger appellerer for eksempel til dig, der gerne vil passe ekstra godt på din smartphone – eller som ønsker en all around beskyttelse, som du kan bruge på alt fra din telefon til din tablet.
Nanoglas
Betegnelsen “nanoglas” lyder moderne og meget avanceret. Men mens nanoglas bestemt er moderne, så er der intet avanceret ved det.
Hvis du aldrig har hørt ordet før, så kender du måske i stedet denne form for skærmbeskyttelse som “flydende glas”. I virkeligheden er der tale om en væske, som går i forbindelse med skærmens glas og hærder det.
Mange iPhones er i forvejen blevet behandlet med en let nanocoating. Men man også også vælge at påføre endnu mere nanoglas for at give telefonen ekstra beskyttelse.
Der er flere grunde til, at mange godt kan lide at bruge nanoglas på deres skærme.
For det første kan den samme væske bruges på flere skærme.
For det andet er nanoteknologien helt usynlig – endda endnu mere end med beskyttelsesglas. Til gengæld kræver det noget mere tid og ekspertise for at få nanometoden til at virke. Det kan også være lidt svært at påføre den jævnt, så du er sikker på en fuld dækning.
Mobilcovers
En helt klassisk løsning, som de fleste af os nok har stiftet bekendtskab med på et tidspunkt. Mobilcovers er en nem måde at beskytte din smartphone på og samtidig sætte dit personlige præg på telefonen med farver, mønstre eller billeder. Nogle mobilcovers kan også hænges på keyhangers, så du nemmere kan holde styr på din telefon.
Mobilcovers skærmer især din smartphones bagside og kanter. De kan også være med til at tage fra, hvis du taber den. Men de beskytter ikke selve skærmen (medmindre du investerer i et flip cover). Derfor er et cover en oplagt beskyttelse at bruge sammen med et beskyttelsesglas.