Guide: Sluk og genstart iPhone

Har du fundet din vej til denne artikel, fordi du søger hjælp til, hvordan du slukker eller genstarter din iPhone – eller tvinger den til det – så er du kommet til det rette sted.

Somme tider vil man som ejer af en iPhone opleve forskellige irriterende fejl. Det kan bl.a. være, at din iPhone trykker på skærmen af sig selv, skærmen slukker, du har problemer med at slukke den, eller at din iPhone genstarter hele tiden. Du er langt fra alene; det sker desværre for mange og kan have forskellige årsager. Men en ting, der plejer at hjælpe, er at tvinge din iPhone til at genstarte.

De nye iPhones har til fordel for en større skærm, fået fjernet den gamle og ikoniske ‘hjem-knap’, hvilket til tider kan gøre, at man glemmer, hvordan man genstarter sin iPhone. Dertil har de nyere iPhones fået en lille sekvens, man skal følge for at tvinge sin telefon til at genstarte, også kaldet tvungen genstart. Men ej fortvivl, vi skal nok gennemgå alle de iPhones, hvor fremgangsmåden for “tving genstart” er anderledes, så du hurtigt kan komme dit problem til livs.

Det kaldes et soft eller hard reset, når man tvinger sin iPhone til at genstarte. Det kan komme mange problemer til livs, men bør kun gøres, når du ikke kan få lov at slukke og tænde din iPhone på normal vis. Det er nemlig ikke godt for telefonen at genstarte den på denne måde.

Hvad er forskellen på at tvinge en genstart og en normal genstart?

Når du slukker din iPhone rigtigt – eller på den “rigtige” måde – så går din iPhone i gang med en proces, hvor den lukker apps og styresystem ned ordentligt. Det giver din iPhone tid til at gemme og gennemgå de rette processer for nedlukning. Denne systematiske nedlukning sørger bl.a. for: at alt gemmes, at alle apps lukker ned i ordentlig rækkefølge, og alle de baggrundsprocesser, der kører, når din iPhone er tændt, lukkes ned sikkert.

Der er mange artikler på nettet, der beskriver det at tvinge en iPhone til at lukke, som værende en genstart af iPhone, der resetter din enhed i større forstand end den konventionelle måde. Det er ikke sandt

Når du tvinger din iPhone til at genstarte, tager du blot strømmen fra din iPhone, hvilket gør, at apps og styresystem ikke lukker ned ordentligt. Ja, det kan løse dit problem, men du kan også risikere, at du mister data, som ikke når at blive gemt, og at filer, der er ansvarlig for at køre baggrundsprocesser, bliver beskadiget. Dette betyder dog ikke, at din telefon går i stykker af det, men gør du det ofte, kan det lede til yderligere problemer.

Er uheldet ude? Book tid til en iPhone reparation hos Telerepair

Men hvorfor har Apple så denne funktion? Det er, fordi det nogen gange kan være nødvendigt, som f.eks., hvis din iPhone opføre sig mærkeligt, eller at den fryser, eller at touchskærmen ikke virker.

Når din iPhone tænder igen og Apple logoet vises – om du har tvunget en genstart eller ej – starter softwaren alle processer op, som de skal. Det vil med andre ord sige; at der ikke er nogen forskel for softwaren under opstart, om du tvinger den til at genstarte eller ej andet end metoden, og hvordan din iPhone slukker for strømmen. Du kan sammenligne det med at trække strømstikket ud på din computer; det er måden softwaren lukker ned, der er forskellen.

Virker touchskærmen på din iPhone, behøver og bør du aldrig tvinge din iPhone til at genstarte.

Hvordan slukker og genstarter jeg min iPhone?

Behøver du ikke tvinge din iPhone til at slukke, fordi alle dine knapper og touchskærmen virker, eller har du glemt, hvordan du slukker din iPhone, skal du blot følge punkterne nedenfor for at slukke og genstarte din iPhone. 

Vi gennemgår de forskellige metoder for, hvordan man slukker og genstarter forskellige iPhones.

Har din iPhone ikke en ‘hjem-knap’, slukker du den sådan her:

  1. Hold sideknappen nede og en af lydstyrkeknapperne nede til mærket med: ‘skub for at slukke’ kommer frem.
  2. Hiv mærket mod højre og din iPhone slukker.
  3. Skal du genstarte den, venter du blot nogle sekunder, holder sideknappen nede, til du kan høre eller se, at din iPhone begynder tænde igen.

Har din iPhone en ‘hjem-knap’, slukker du den sådan her:

  1. Hold sideknappen nede til mærket med: ‘skub for at slukke’ kommer frem.
  2. Hiv mærket mod højre og din iPhone slukker.
  3. Skal du genstarte din iPhone, venter du blot nogle sekunder, holder sideknappen nede igen, til du kan se eller høre, at din iPhone begynder at tænde igen.

Har din iPhone drillet eller opført sig mærkeligt, så bør den konventionelle måde at genstarte en iPhone på, som beskrevet ovenfor, komme problemet til livs.

Hvordan tvinger jeg min iPhone til at slukke?

Det er desværre ikke altid muligt at slukke en iPhone normalt. Det kan skyldes mange forskellige ting, men en ting er sikkert: Det er virkelig irriterende, når det sker. 

Har du ikke mulighed for at slukke din iPhone som beskrevet ovenfor, så følg med nedenunder, hvor vi gennemgår, hvordan man udføre en tvungen start på forskellige iPhones.

Sådan tvinger du iPhone X, iPhone XS, iPhone XR og alle iPhone 11-, iPhone 12- og iPhone 13-modeller til at genstarte

  1. Tryk på og slip lydstyrke-op-knappen.
  2. Tryk på og slip lydstyrke-ned-knappen.
  3. Hold sideknappen/ strømknappen nede til din iPhone er slukket og begynder at tænde igen.
  4. Hold knappen nede indtil du ser Apple logoet.

Sådan tvinger du iPhone 7 og 7 Plus til at genstarte

  1. Hold sideknappen/strømknappen nede på samme tid som lydstyrke-ned-knappen.
  2. Hold begge knapperne nede til din iPhone er slukket og begynder at tænde igen.
  3. Hold knapperne nede indtil du ser Apple logoet.

Tving iPhone 6s eller iPhone SE (1. generation) til at starte igen

  1. Hold sideknappen/strømknappen nede på samme tid som ‘hjem-knappen’.
  2. Hold begge knapperne nede til din iPhone er slukket og begynder at tænde igen.
  3. Hold knapperne nede indtil du ser Apple logoet.

Hvad skyldes mine iPhone problemer?

Sommetider kan du som ejer af en iPhone opleve forskellige fejl og irritationsmomenter. Det kan bl.a. være, at du har problemer med at slukke din iPhone, touchskærmen lige pludselig ikke virker, sluk knappen ikke virker, at din iPhone trykker forskellige steder på skærmen af sig selv, eller at den tænder og slukker af sig selv.

Hvis du oplever, at din iPhone pludselig begynder at slukke og tænde af sig selv, er du ikke alene. Flere af vores kunder henvender sig til os med dette problem. Der er delte meninger om, hvorfor iPhones bliver ramt af denne fejl. Nogle brugere mener, at de har fået en virus på deres iPhone, men dette er sjældent tilfældet.

Fejlen kan skyldes, at du har fået udskiftet din skærm, og den er blevet monteret forkert. Hvis du oplever denne fejl, skal du kontakte den forhandler, som udførte udskiftningen, og få dem til at påsætte et nyt.

Det sker nogen gange, når Apple ruller ud med en ny opdatering til iPhones styresystem iOS, at der forekomme fejl. Dette sker meget sjældent, men når det gør, påvirker det kun en lille del alle deres produkter. Opdateringen bliver rettet så hurtigt som muligt, så derfor er det vigtigt, at du opdaterer din iPhone ligeså snart, du får en notifikation om en ny opdatering.

Læs også: Sådan nulstiller du din iPhone eller gå på opdagelse i vores blogunivers

Har du forlagt eller mistet din iPhone? Eller skal du til at sælge den? Så læs vores artikel omkring, hvordan du bruger Find My iPhone.

Er du i tvivl om, hvilken iPhone du har, og hvor gammel den er? Læs vores indlæg: Hvor gammel er min iPhone?

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Telerepair menu
Telerepair menu

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.