Her er hvad du skal vide om din iPhone skærm

Din iPhone skærm er ikke kun et display – den er også hele dit interface med din mobil. Uden et velfungerende display, kan du ikke se klip på YouTube, skrive beskeder eller læse artikler. Alle Apples mobiltelefoner er udstyret med en slidstærk og robust glasoverflade, der beskytter selve displayet. Men det sker stadig, at din skærm går i stykker.

Ikke alle iPhone skærme er ens. I denne guide har vi derfor samlet alle de informationer, du kunne have brug for at vide om din iPhone skærm. Derudover får du også et lille indblik i, hvad der er gået galt, og hvorfor vi bør reparere din iPhone skærm.

iPhone X skærm

Med iPhone X-serien fik Apple sin allerførste OLED-skærm.

OLED (“organic light-emitting diode”) er en ny display-teknologi, der giver en sublim farvegengivelse og en uforlignelig kontrast mellem mørke og lyse farver. Det er, fordi hver pixel oplyser sig selv, hvorimod almindelige LCD-displays bruger et LED-baggrundslys til at oplyse alle pixels. Det betyder, at den især er god til at gengive sorte og mørke farver. Dette r grundet, at lysstyrken ikke er ens for alle pixels, når der er både mørke og lyse elementer på skærmen.

En fare ved OLED er den såkaldte “burn-in”-effekt. Her “brænder” billedet fast i displayet, hvilket efterlader et spøgelsesbillede. Apples løsning på det problem har været at lade din telefon lave mindre farvejusteringer, hvis der er risiko for burn-in.

Oplever du stadig “spøgelsesbilleder”, eller er din iPhone X skærm på en anden vis gået i stykker, kan Telerepair hjælpe. Vi kan udføre en reparation af din iPhone X skærm på under en time.

iPhone 8 skærm

Da Apple introducerede iPhone 8 i 2017, var der sket store ændringer med skærmen. En iPhone 8 skærm bruger stadig Apples Retina HD Display, men de har forbedret den med deres nye True Tone-teknologi. Den blev oprindeligt udviklet til iPad Pro’en, men har sidenhen spredt sig til de fleste af deres håndholdte produkter. True Tone er en teknik, hvor skærmen tilpasser sit eget billede efter lyset fra sine omgivelser. Hvis du for eksempel står udenfor, og solen er stærk, vil skærmen justere sit eget lys, så det er lettere for dig at se indholdet på din skærm.

Er din iPhone 8 skærm flækket eller på anden måde blevet ødelagt, kan du få den repareret hos Telerepair af nogle af Danmarks mest erfarne teknikere.

iPhone 7 skærm

Den umiddelbare forskel mellem en iPhone 6 og en iPhone 7 skærm er ikke let at se. Skærmen har samme størrelse og opløsning som tidligere. Men en iPhone 7 skærm har en bemærkelsesværdig bedre lysstyrke og kontrast mellem farverne. Det giver et skarpere billede og gengiver farver bedre end selv de fleste Ultra HD-TV.

Når du får repareret din iPhone 7 skærm af Telerepair, får du også en reparationsgaranti. Det betyder, at hvis fejlen vender tilbage, kan du få den repareret af os igen – uden ekstra omkostninger for dig.

iPhone 6 skærm

Den største forskel mellem en iPhone 5 og en iPhone 6 skærm er, at glasset foran displayet er gjort kurvet. Det gjorde telefonen mere behagelig at holde på, og gav den det bløde look, som i dag kendetegner Apples produkter.

Selve skærmen blev også forbedret. Telefonen er den først med Retina HD display, hvilket betød en væsentlig højere skærmopløsning (1334×750). Den bruger en såkaldt “dual-domain pixels.” Grundlæggende betyder det, at displayets pixels er roteret i et mønster, der gør, at billedet på din telefon er tydeligt, selv hvis telefonen er drejet, eller hvis du ser på den fra en skæv vinkel.

Når vi reparerer en iPhone 6 skærm, bruger vi kun originale reservedele. Det betyder, at din telefon bliver så god som ny, når du får den igen.

iPhone 5 skærm

Med iPhone 5 gjorde Apple deres skærme større end tidligere. Det betød, at en iPhone 5 skærm kunne have en endnu højere skærmopløsning (1,136 x 640 pixels). Pixeltæthed forblev den samme, men den større skærm tillod, at de kunne tilføje endnu en række ikoner på skærmen. Det lyder ikke af meget i dag, men hvis du før har haft en iPhone 4 og derefter skiftede til en senere model, vil du med det samme have mærket forskellen. Den nye skærm havde også en markant bedre farvemæthed. Det giver dig et bedre billede med mere virkelighedstro farver, fordi der er flere farvenuancer.

Er uheldet ude, vil vi selvfølgelig gerne reparere din iPhone 5 skærm. Vi er certificeret af Apple, så du kan forvente samme høje standard af vores reparation, som hvis du købte en spritny iPhone.

iPhone 4 skærm

iPhone 4’eren var den første af Apples mobiltelefoner, der benyttede sig af deres patenterede Retina Display-teknologi. Et retina display har en større pixeltæthed (326 pixels per. inch) end almindelige LCD-skærme. Det gør det sværere for det menneskelige øje at se de enkelte pixels, og du får derfor et markant bedre billede. Hvis du har et almindeligt syn, og dit øje er mere end 30 centimeter fra telefonen, vil du højst sandsynligt ikke kunne bemærke, at du ser på en skærm.

I Telerepair kan du få repareret din iPhone 4 skærm til nogle af Danmarks skarpeste priser.

Med tiden kan din iPhone godt få et dårligere batteri, hvor levetiden ikke er, som den er i starten. Sørg derfor altid for at have en iPhone oplader på dig – så skærmen ikke går helt i sort.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Telerepair menu
Telerepair menu

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.