2020 kan gå hen og blive en stort overgangsår for Apples iPhone.
Selvom iPhone 11 og 11 Pro fik nogle gevaldige opgraderinger i form af en ny processor og kamera, har det været et par år, siden Apple er gået deres overordnede design fuldstændig igennem i sømmene og lavet store ændringer på flere fronter.
Ifølge rygterne fra blandt andet Apple analytikere såsom Ming-Chi Kuo, kan du med den næste iPhone opleve en endnu større forskel end hoppet fra X til 11.
I artiklen vil vi gennemgå rygterne og fremhæve de mest markante forbedringer.
Hvornår kommer den næste iPhone ud i 2020?
Den næste iPhone forventes at blive annonceret til en Apple Special Event i september 2020.
En annoncering i september er efterhånden standarden for Apples udrulning af iPhones. Det har været sådan siden 5’eren. Når Apple har annonceret den nye telefon, bør den være på det danske marked senest i oktober. Ofte går det endnu hurtigere. Det så vi ved sidste års iPhone 11 og iPhone 11 Pro, der blev annonceret den 12. september og allerede var i butikkerne en uge efter.
En officiel efterfølger til iPhone SE i marts 2020?
Ifølge den japanske techblog Mac Otakara, er der også rygter om, at Apple vil lancere en lavpris efterfølger til iPhone SE. Den skulle angiveligt blive kaldt SE 2 eller iPhone 9, og bruge mange af de samme komponenter, du kan finde i iPhone 11.
En efterfølger til iPhone SE vil være en lavprisudgave af Apples mere eksklusive modeller. SE 2 forventes på mange måder at minde om iPhone 8, men med mange af komponenterne fra iPhone 11.
Hvis rygtet holder stik, bør den blive lanceret på et tidspunkt i marts.
Hvad siger rygterne om iPhone 2020?
Der florerer allerede mange rygter om den nye iPhone i 2020. Som vi så det sidste år, skal det tages med et vis gran salt. Vi har valgt at være lidt konservative i vores vurderinger, og kun fremhæve rygter, der stammer fra kilder, som tidligere har lækket korrekte informationer.
For præcisionens skyld kalder vi den næste iPhone for ‘iPhone 2020’, men den vil højst sandsynligt følge Apples nye navnekonvention, og hedde iPhone 12.
iPhone-skærme overgår fuldstændig til OLED
LCD-skærmens sejrstid er ovre. Allerede i 2019 overgik Apples iPhone Pro-serie udelukkende til OLED-displays. Apple har besluttet sig for, at OLED er fremtiden – og med god grund. De nye skærme er blandt andet mere energivenlige, har bedre farvegengivelse og et langt større synsfelt.
Desværre er OLED stadig dyrere at producere end LCD. Men i 2020 vil alle almindelig iPhones (undtagen lavprismodellen) været udstyret med OLED.
Mindre frontkamera – og mere skærm
Ifølge Ming-Chi Kuo vil mindst en af de nye iPhones i 2020 have et mindre frontkamera. Det betyder, at notchen i toppen af skærmen kan gøres mindre.
Det betyder, at skærmen kan komme til at fylde endnu mere, så du slipper for den sorte bar i toppen af mobilens front.
Kilde: MacRumors.com
Alle iPhone 2020 vil understøtte 5G
5G er allerede ved at være rullet ud over Danmark. Det er på trods af, at de fleste danske smartphones kun kan koble sig på 3G og 4G-netværket.
Med en 5G-iPhone vil du kunne få download- og uploadhastigheder på mellem 100 til 400 Mbit/s. En god 4G-forbindelse kan kun levere omkring 71 Mbit/s. Din mobil vil derfor kunne levere højere hastigheder end selv de fleste typer af bredbånd.
5G betyder, at du vil kunne streame film og TV-serier i 4K over mobilnetværket, spille krævende onlinespil med lille forsinkelsestid og alt i alt vil have et langt hurtigere internet.
Har du brug for at læse mere om emnet, kan du sammenligne internetudbyderne her. På dem måde ved du, hvor du kan få mest for pengene ved det nye 5G.
Nye størrelse og design
De nye iPhones rygtes at komme i tre forskellige størrelser: 5,4”, 6,7” og 6,1”. Det betyder, at den største model vil være større end iPhone 11 Pro Max og den mindste er lidt mindre end en almindelige iPhone 11 Pro.
Designet på smartphones ydre bliver også anderledes. De nye iPhones ifølge kilderne få en metalramme om siden, så modellerne bliver mere holdbare. Apples vil bruge en produktionsteknik, der skal gøre, at højfrekvens-signalet ikke bliver forstyrret på samme måde, som man så det ved iPhone 4 og 4S, der også havde en metalramme.
Kilde: MacRumors.com
Har du set den nye iOS 17 endnu? Hvis ikke, så læs vores indlæg omkring: iOS 17 og bliv klogere på de fede funktioner.
Er du i tvivl om, hvor gammel din iPhone er? Læs vores indlæg: Hvor gammel er min iPhone?