iPhone 11 vs. iPhone X – Er det værd at skifte?

Den nye iPhone 11 er ankommet! Men er det værd at udskifte din gamle iPhone X eller ældre?

Hos Telerepair har vi gjort det let for dig at danne et overblik af, hvorvidt du bør skifte til den nyeste iPhone eller ej.

Vi har gennemgået alle de nye tekniske specifikationer og sat dem i kontekst. På den måde kan du nemt se forskellen og udbyttet ved at skifte. Vi kommer også med korte vurderinger under hver kategori, så du har en klar oversigt over, hvor forskellen ligger – og om det er det værd.

Når en ny iPhone bliver annonceret, er også ofte en god tid til at købe en brugt iPhone. Mange elsker nemlig at have den absolut nyeste model, selvom den gamle stadig fungerer fint.

Hvis du beslutter dig for, at en ny iPhone 11 er det rette valg for dig, kan vi også hjælpe dig med at sælge din gamle iPhone. Vi giver dig altid en god pris og sørger for, at den bliver fuldstændig renset, så intet af din data kommer videre til den fremtidige ejer.

Image result for iphone 11 free pictures

iPhone 11, iPhone 11 Pro eller iPhone 11 Pro Max?

Apple har annonceret tre nye modeller: 

  • iPhone 11
  • iPhone 11 Pro
  • iPhone 11 Pro Max

De tre modeller svarer omtrent til forrige års iPhone XR, XS og XS Max. Apple har dog valgt at navngive deres nye smartphones efter samme tradition som ved deres MacBooks. Årsagen til det er til dels at skabe et forenet brand. Det gør blandt andet, at Apples markedsføring kan låne fra de værdier og associationer, folk i forvejen har til deres brand.

Den nye navnekonvention har dog også en anden virkning. Den nyeste model inden for deres mere prisvenlige budgetlinje (der kan sammenlignes med iPhone C5 eller iPhone XR) bærer nu produktnavnet, iPhone 11. Det betyder, at Apple gerne vil have sine kunder til at se den som deres standardmodel.

Priser på den nye iPhone 11

At deres hidtil billigste model også er standarden, sender et tydeligt signal. Apple vil nu gerne favne mere bredt efter flere år, hvor deres forretningsmodel var mere vægtet mod eksklusivitet og high-end smartphones. Det ses også i prisen.

Den billigste iPhone 11 koster lidt over 6.000 kr. Det er et markant prisfald på næsten 3.000 kr. sammenlignet med den billigste iPhone X, da den først kom på markedet. I mange tilfælde kan det endda stadig være billigere at købe en iPhone 11 fra ny, fremfor en iPhone X.

iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max minder dog mere om de seneste års priser, og ligger mellem 9.000,- til 13.000 kr.

Processor – Hvor hurtig er den?

De nye iPhone har også fået en spritny processor, A13 Bionic-chip. Chippen er den samme i alle modellerne.

A13 Bionic er en tredjegenerations Neural Engine, der især er blevet designet til maskinlæring og tungere opgaver, såsom billedredigering i realtid. Det betyder, at du kan redigere dine billeder og videoer, mens du optager. 

Chippen er angiveligt 20% hurtigere, og bruger op til 15% mindre strøm sammenlignet med tidligere iPhones. Alt dette betyder, at din telefon vil reagere hurtigt og ikke have ligeså nemt ved at blive overophedet som tidligere.

Den nye processor vil ikke nødvendigvis gøre den store forskel for din brugeroplevelse, men du vil bemærke, at den holder strømmen længere, takket være den forbedrede ydeevne.

Display – Hvordan er skærmen på en iPhone 11?

Displayet er ikke ens i alle de nye modeller. 

iPhone 11 har bevaret den gamle 6,1″ Liquid Retina HD-skærm. Det er den samme skærm, du kender fra iPhone XS eller iPhone X. 

Men de nye Pro-modeller har fået en gevaldig opgradering. Apple kalder det for en “Super Retina XDR-skærm”. Den specialfremstillede OLED-skærm giver dig et endnu skarpere og mere tydeligt billede. Den har også fået to nye lysstyrker, der skulle gøre det billede let at læse, selv i direkte sollys.

Hvorvidt du i din dagligdag bemærker forskellen, er ikke sikker. Men selv småting såsom genskin i displayet eller et udtværet billede i skarpt lys, kan være betydningsfulde, men ubemærkede, irritationsfaktorer, når du bruger din mobil.

Kamera – Hvor gode billeder tager en iPhone 11?

Kameraet er nok det element, der har gennemgået den største forvandling siden iPhone X.

Den almindelige iPhone 11 har fået et yderligere kamera i ryggen, mens Pro-modellerne har fået hele to. De nye kameraer har hævet niveauet for Apple, så iPhone 11 nu er oppe og dyste med OnePlus om at være den bedste smartphone til video, fotos og billedredigering.

De nye kameraer er henholdsvis vidvinkel og ultravidvinkel. Det betyder, at du vil kunne tag endnu skarpere billeder, selv på lang afstand.

Frontkameraet er også blevet forbedret, så du ikke længere behøver vende mobilen om, når du vil tage en skarp selfie.

Apple har med den nyeste iPhone virkelig prioriteret billeder og video. De har derfor også tilføjet nye funktioner såsom bedre billeder ved svag belysning, portrætbilleder og muligheden for at tage billeder, mens du filmer.

Batteri – Hvor længe holder den strøm?

Hvis kameraet har gennemgået den største forbedring, er batteriet ikke langt bagud.

Batteriet er blevet gjort endnu større. Derudover har de mange forbedringer i displayet og processoren gjort, at det kan holde strøm i op til 17-18 timer. Selv når du ser videoer, tager billeder eller scroller gennem grafiktunge sociale medier. Det er næsten fire timer mere end en iPhone XS.

Hvis du oplever, at din iPhone X’s batteri løber tør for hurtigt, kan den nye iPhone 11 Pro godt virke meget fristende. Du kan i indstillingerne tjekke dit batteris maksimumkapacitet, og derefter vurdere, hvorvidt du helst vil udskifte batteriet eller udskifte hele telefonen.

Konklusion

Hvis du i forvejen overvejede at udskifte din nuværende telefon, er den nye iPhone 11 et fremragende valg. 

11’eren er billigere end mange af de seneste års iPhones, den holder strøm som aldrig før og de nye kameraer er oppe og konkurrere mod selv de bedste Android-telefoner.

Hvis du ellers er nogenlunde tilfreds med din nuværende mobil, skal du derimod vurdere, hvorvidt et bedre kamera og batteri er årsager nok til at skifte til den seneste model. Der kommer jo nok en ny og forbedret iPhone igen næste år.

Er du i tvivl om, hvor gammel din iPhone er? Læs vores artikel: Hvor gammel er min iPhone?

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Telerepair menu
Telerepair menu

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.