‘iPhone slået fra opret forbindelse til iTunes’. En irriterende besked at få, og formentlig et tegn på, at du har glemt koden, eller at din telefon er slået fra, fordi der er blevet indtastet en forkert kode for mange gange.
Heldigvis er det et problem, der kan løses. Og endda på flere forskellige måder
Vi vil herunder gennemgå tre potentielle løsninger, når din iPhone kommer med beskeden ‘iPhone slået fra opret forbindelse til iTunes’. De forskellige løsninger afhænger af, om du tidligere har synkroniseret til iPhone med din computer, eller om du har slået ‘Find min iPhone’ til.
Hvis du er i tvivl, anbefaler vi at prøve de forskellige løsninger i den rækkefølge, de bliver præsenteret. Uanset om du har en iPhone 5, en iPhone 6, en iPhone X eller en nyere model, vil alle løsningsforslag kunne hjælpe, når din iPhone kommer med beskeden ‘iPhone slået fra opret forbindelse til iTunes’.
Husk, at hvis du gerne vil købe eller sælge din gamle telefon, kan du her hos Telerepair både købe en brugt iPhone eller sælge din iPhone. Her får du altid en fair og skarp pris, og 24 måneders garanti. Vi er naturligvis også til rådighed, hvis du søger en professionel servicepartner til at foretage en iPhone reparation eller blot ønsker vejledning om din Apple enhed.
Hvad gør jeg, når min telefon siger ‘iPhone slået fra opret forbindelse til iTunes’?
Løsning 1: Gendan iPhone der har været synkroniseret med din computer
Hvis du tidligere har synkroniseret din telefon med iTunes eller Finder på din computer, og ikke har haft slået ‘Find min iPhone’ til, er det ganske nemt at klare dine problemer. Hvis du følger trinene nedenfor, er den klar til brug igen, uden at skulle bruge din kode.
- Start med at forbinde din iPhone til din computer via USB-kabel, og åbn enten iTunes eller Finder. I iTunes skal du klikke på iPhone-knappen øverst til venstre, og derefter klikke på din enhed. I Finder skal du klikke på din enhed menuen i venstre side. Bemærk: Hvis computeren beder dig om at svare via iPhone, har den telefonen aldrig være synkroniseret med computeren. Derfor vil du i så fald ikke kunne bruge denne løsning.
- Nu er vi inde på enhedens oversigtsskærm. Selvom iPhonen er slået fra, har vi stadig fuld adgang til administreringen af den, og det kan vi udnytte.
- Til at starte med, skal vi lave en sikkerhedskopi af din iPhone. Tryk på ‘Sikkerhedskopier nu’, og vent på at den bliver færdig.
- Når sikkerhedskopien er lavet, er det tid til at nulstille din iPhone. Tryk på ‘Gendan iPhone’. Bemærk: Hvis du får en besked om at slå ‘Find min iPhone’ fra, er det fordi du tidligere har slået det til, og derfor kan du ikke bruge denne løsning.
- Når iPhonen er gendannet, kan du sætte den op igen. Brug den sikkerhedskopi du lige har lavet, og herefter kan du bruge telefonen igen, og alt indholdet er intakt.
Løsning 2: Gendan iPhone hvor ‘Find min iPhone’ er slået til
Hvis løsning 1 ikke virker for dig, fordi du enten ikke har haft iPhonen synkroniseret med computeren, eller har haft ‘Find min iPhone’ slået til, er alt håb ikke ude endnu. Bare rolig. Du skal nok få liv i telefonen igen.
- Åbn din computer, og gå til icloud.com. Log på med Apple-id og password.
- Klik på ‘Find Iphone’ i oversigten.
- Klik på ‘Alle enheder’ i midten af skærmen, og vælg derefter den enhed det hele handler om.
- Tryk på ‘Slet iPhone’.
- Efter den er slettet, skal den sættes op igen. Vælg den seneste sikkerhedskopi, eller sæt den op på ny.
Løsning 3: Gendan iPhone manuelt
Den sidste løsning er sætte din iPhone i recovery-mode, og dermed manuelt gendanne telefonen. Metoden indebærer at slette alt indhold på telefonen, så hvis ikke du har en sikkerhedskopi, vil al indhold på telefonen være væk.
- Sluk iPhonen.
- Tryk og hold hjem-knappen nede. Mens du gør det, skal du forbinde telefonen til computeren via USB-kabel. Du skal blive ved med at holde hjem-knappen nede, indtil du ser ‘Forbind med iTunes’-skærmbilledet.
- Derefter skal du åbne iTunes. Du vil så få en besked om, at der er et problem med din iPhone. Du skal trykke ‘Annuller’ til denne besked.
- Inde i iTunes skal du nu gendanne iPhonen. Tryk ‘Gendan iPhone’.
- Når enheden er gendannet, kan du sætte den op igen. Her kan du bruge den seneste sikkerhedskopi, eller vælge at sætte den op som ny.
Med en af disse tre løsninger, håber vi at du kan løse problemerne, og slippe for at se på en telefon, der fortæller dig at ‘iPhone er slået fra opret forbindelse til iTunes’.