Det er vigtigt at undgå snyd eller hælervarer, når du skal købe en brugt iPhone. Der bliver svindlet meget med iPhones, fordi de er så populære, og har en relativ høj markedspris – selv når de er brugt.
Vi har derfor udarbejdet denne korte guide til, hvordan du undgår snyd eller tyvegods og får en brugt iPhone, der virker.
Hvad skal du holde øje med, når du køber en brugt iPhone?
En brugt mobiltelefon kan være ligeså god som en helt ny model direkte fra fabrikken. Men det ved du først, når du har mobilen i hånden.
Let slid og småskrammer i telefonens cover er ikke værd at bekymre sig om. Det du derimod skal holde øje med, er skærmen, højtalerne, hardware-portene og et potentielt dårligt batteri. Herudover kan det også være en god idé at “prøve” telefonen inden du vælger at købe den. Hermed sikrer du dig, at alle funktioner fungerer, og at telefonen ikke er alt for sløv. En langsom iPhone kan hurtigt blive et ærgerligt bekendtskab.
Skærmen skal ikke have større ridser eller “døde pixels”. En død pixel er en lille sort plet på displayet, der ikke går væk. For at fjerne den, vil det kræve en total udskiftning af skærmen. Den er typisk opstået på grund af slag.
Det er en god idé at teste højtalerne først. Du kan for eksempel finde en video på YouTube, og se om lyden afspilles korrekt. Du kan også ringe til dit eget eller en vens nummer for at tjekke mikrofonen.
Hardware-portene skal ikke være rustne eller fyldt med støv. Du tjekker portene ved at tilslutte den brugte iPhone til en oplader. Hvis den oplader med det samme – eller inden for et par sekunder – fungerer den fint.
Du kan også bede sælgeren om at tage et billede af batteriets tilstand. Det er en funktion i iOS, hvor man kan se, hvor godt batteriet er til at holde på strøm. Funktionen findes under “Indstillinger/Batteri/Batteritilstand”. Hvis maksimum-kapaciteten er under 80%, kan telefonen have svært ved at holde strøm en hel dag.
IMEI-nummer, legitimation, og digital sikkerhed
Her er de 5 bedste råd, når du skal købe en brugt iPhone:
1. Mødes ansigt til ansigt med sælgeren
Hvis du og sælgeren er bosat i samme by eller omegn, er det smart, at I mødes ansigt til ansigt. Udover at det ofte er nemmere at lave handlen, så giver det dig også mulighed for at undersøge telefonen, inden du køber den.
Hvis den ser ud til at være i god stand, kan du nu også tage stilling til om, sælgeren er troværdig. Et møde ansigt til ansigt giver dig også flere informationer, som er med til at forme dit indtryk af personen.
Selvom vores antagelser ofte kan være forkerte, er de fleste mennesker alligevel rimelig dygtige til at bedømme om, nogen er troværdig eller ej.
2. Hvis I ikke kan mødes, så bed om legitimation og købsbevis
Hvis I ikke kan aftale et fysisk møde, bør du bede om legitimation og købsbevis. På den måde undgår du at købe hælervarer eller blive snydt.
Det kan selvfølgelig være, at timingen bare er dårlig for sælgeren. Det hænder. Eller hvis I bor i hver jeres ende af landet, kan det også være svært at mødes. Men hvis sælgeren kategorisk afviser at mødes med dig, er det et rødt flag. Derfor har du brug for et ekstra bevis, der forsikrer dig, at du kan stole på handlen.
Købsbeviset kan enten være en kvittering, en faktura eller en bankoverførsel, som bekræfter, at de har købt den brugte iPhone af en troværdig kilde.
Legitimation kan være alt, der identificerer personen. Det kan være et sygesikringsbevis, et kørekort, et rejsekort eller andet, som du mener er tilstrækkeligt for at vide, at personen er hvem, de siger, at de er.
3. Tjek deres online tilstedeværelse
Hvis du stadig er i tvivl, eller hvis personen ikke har følt sig tryg med at sende dig et billede af deres egentlige legitimation, kan du også søge efter deres navn i Krak eller De Gule Sider.
Du kan også finde dem på Facebook, eller et andet populært socialt medie, hvor folk bruger billeder.
4. Digital sikkerhed
Foregår købet over nettet, skal du her sørge for, at sikkerheden er i top. På nettet afgiver vi mange oplysninger i forbindelse med et køb, hvorfor det som udgangspunkt er klogt at gøre dig selv anonym, når du surfer rundt.
Hermed kan dine personlige oplysninger ikke spores tilbage til dig. En god måde at undgå det på, er ved at bruge en god VPN løsning. Hermed undgår du, at dine oplysninger falder i de forkerte hænder, når du skal købe en iPhone.
5. Husk at tjekke IMEI-nummer
Når du har fået bekræftet, at sælgeren er en rigtig person, bør du tjekke selve telefonen. Bed dem om at sende dig et IMEI-nummer på den brugte iPhone. Det kan sælgeren finde i “Indstillinger/[Navn]/[Navnet på enheden]/IMEI”.
Når de har sendt dig IMEI-nummeret, kan du indtaste det på Apples egen side. Her kan du så læse om, der er en gyldig købsdato. Det fortæller dig om, varen er blevet købt i en troværdig butik eller webshop.
Dette fortæller dig IKKE om, telefonen er blevet stjålet fra en privatperson. For at tjekke det, skal du kontakte politiet og oplyse dem IMEI-nummeret, så de kan tjekke det. Hvis mobilen er meldt stjålet, kan de finde det i deres database.
Hvis telefonen er stjålet, tager politiet sig af sagen fremover. Du skal bare give dem de oplysninger, du har om sælgeren.
Hvis du har fået IMEI-nummeret, og der ikke er nogen problemer, kan du trygt købe den brugte iPhone.
Hvad koster en brugt iPhone?
Prisen på en brugt iPhone afhænger af modellen. En brugt iPhone X er dyrere end en brugt iPhone 5C. Hos Telerepair har vi faste lave priser for brugte iPhones.
Men hvis du køber den af en ven, eller på nettet af en fremmed privatperson, så kan prisen variere, selv for den samme type iPhone.
Det generelle prisleje for brugte iPhones er omkring 60-70% af den oprindelige købspris.
Skal du sælge din brugte iPhone, skal du altså regne med, at du skal bede om mindre end 60% af den pris, du oprindeligt betalte – afhængig af dens model, stand og om, du er villig til at vente på, at nogen vil købe din telefon for en bedre pris.
Du kan også undgå besværet ved at skulle lave aftaler og fragte din gamle telefon til køberen, ved at sælge din iPhone til Telerepair.
Vi sender dig en betalt returkuvert, som du bare skal lægge din telefon i, og så afleverer du den på posthuset. Så kommer pengene til dig inden for 5 til 7 dage. Hvis du har lyst til at bytte den til en brugt iPhone i en anden model, kan du også få et godt tilbud fra os.
Professionel reparation af iPhone og andre enheder
Hos Telerepair har vi siden 2013 repareret mange tusinde telefoner, computere og tablets. Vores ekspertise spænder bredt og vi kan yde service på alle de kendte mærker. Kig forbi vores butikker hvis du har behov for reparation af iPhone, reparation af computer eller noget helt trejde.
Har du derimod en gammel iPhone som du ønsker at sælge, kan du også sælge din iPhone til Telerepair.
Har du mistet din iPhone så læs vores indlæg omkring, hvordan du finder den med Find My iPhone.
Er du i tvivl om, hvilken iPhone du har, og hvor gammel den er? Læs vores indlæg: Hvor gammel er min iPhone?
Vi ses!