Udskiftning af iPhone bagcover – Sådan gør vi

Udskiftning af bagcover er en af de mest almindelige iPhone reparationer, vi laver hos Telerepair.

Vi har også modtaget flere spørgsmål om, hvordan vi udfører den reparation – og hvorfor prisen på at udskifte glasset i bagcoveret er så meget højere end glasset, der dækker skærmen. I 2019 har vi dog fundet en helt ny løsning, der giver dig en billigere og bedre reparation af din iPhones bagcover og glas, uden at du skal gå på kompromis med kvaliteten.

Er du nysgerrig på, hvordan vi udfører den reparation? Så klik på videoen og læs med.


Hvorfor skifter man glas på en iPhone?

At udskifte glasset på en iPhone er relativt simpelt. Det har Apple gjort med vilje, da en ødelagt skærm eller et revnet glas, der dækker skærmen, kan betyde, at din telefon er næsten ubrugelig.

Apple har også en vis forventning om, at man på et tidspunkt vil komme til at tabe sin telefon. Det er forståeligt nok, da den gennemsnitlige dansker tjekker sin telefon mere end 80 gange om dagen, og iPhones vejer under 200 g. Med så lav en vægt og så hyppig brug er det ikke en overraskelse, at vi taber vores telefoner og skærmen går i stykker.

Hvordan skifter man et iPhone bagcover?

Alle nyere iPhones (iPhone 8 og iPhone X m.m.) har glas som bagcover. Det står i stor kontrast til tidligere modeller, der havde et robust stel i rent aluminium. At skifte til glas har gjort telefonen endnu smukkere at se på, men desværre også mere skrøbelige.

Den skrøbelighed har gjort det mere besværligt (og derfor dyrere) at udskifte dit bagcover.

Hvordan plejede vi at skifte glasset i dit bagcover?

Før i tiden var det et større stykke arbejde at udskifte et iPhone bagcover.

Glasset er limet direkte på bagsiden af din telefon. Der er ydermere små svejsninger, der er med til at holde det på plads. For at løsne glasset, var vi først nødt til at tømme hele telefonen for elektronik. Derefter opvarmede vi limen på en speciel varmeplade, som vi satte på 240 grader. Når det var gjort, kunne vi løsne glasset fra stellet. Herefter var vi nødt til at rive glasset af, bid for bid. Når alt det var overstået, indsatte vi et nyt glas, limede det fast i ryggen og samlede telefonen igen.

Det var meget tidskrævende. Det var absolut den reparation, der tog absolut længst tid og ressourcer. Det resulterede også i en længere ventetid for vores kunder.

Hvordan gør vi det nu?

I 2019 anskaffede vi også en spritny lasermaskine. Det har gjort hele processen lettere for os – og billigere for dig.

Nu skal vi blot sætte telefonen ind under laseren. Så brænder den selv al limen væk – uden så meget som at røre elektronikken i telefonen. Fordi glasset ikke længere er svejset eller limet fast i ryggen, kan vi nu hurtigt og let udskifte det med et nyt. Bagefter skal vi bare lime en ny bagside på, og vupti – så har du en velfungerende og flot iPhone igen.

Reparationen af bagcover er blevet mere sikker

Fordi vi kan arbejde mere målrettet, er der også langt mindre risiko for din iPhone.

Vi skal ikke længere opvarme limen i din telefon, afkoble følsomme kabelbånd eller bruge en masse knofedt på at fjerne glasskår, der er enten limet eller svejset fast i din telefon. Med den nye teknologi behøver vi ikke engang slukke for mobilen, når vi skal udskiftet dit iPhone bagcover.

… Og meget billigere

At udskifte bagcoveret på din iPhone var ofte den dyreste reparation, der kunne udføres. Den nye laserteknik er langt billigere.

Det betyder, at du skal betale en langt lavere pris end tidligere.

Hvor en udskiftning af, eksempelvis, bagcoveret på en iPhone XS førhen kostede 1.995,- kr., kan vi nu gøre det for 1.295,- kr.

Det betyder, at du kan spare op til 700,- kr. med denne nye laserteknik.

Har du brug for at udskifte dit iPhone bagcover?

Er glasset i dit bagcover blevet smadret, eller har du brug for en anden slags iPhone reparation, kan du trygt overlade det til Telerepair. Vores dygtige teknikere har flere års erfaring med iPhones og andre store mobilmærker. Derfor kan vi som regel udføre reparationen, mens du venter.
Bestil din tid her på siden eller kontakt os i en af vores mange butikker.

Er du i tvivl om, hvor gammel din iPhone er? Så læs med på vores indlæg: Hvor gammel er min iPhone?

Har du mistet din enhed? Så læs vores guide til, hvordan du finder den med Find My iPhone.

Har du problemer med, at din iPhone er gået i sort så læs vores indlæg: Sluk og genstart iPhone

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Telerepair menu
Telerepair menu

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.